Klientudtalelser

For mig er det vigtigt, du som klient på en sikker, tryg og omsorgsfuld måde får effektive resultater på kort tid.

Sten i balance

Jeg er en 72 årig kvinde, som går med konstant atrieflimmer, der giver en masse angst.
Jeg startede til mindfulness i hjerteforeningen for nogle år siden med Kate Garfalk som instruktør.
Mit kendskab til mindfulness har betydet, at mine dage er anderledes end tidligere.
I starten lyttede jeg til meditationer, som Kate havde indtalt.
Specielt åndedrættet har jeg lært meget om og bruger min viden dagligt, særlig når jeg skal sove.
Vi har arbejdet meget med de automatiske tanker, som hele tiden kommer frem.
Gamle vaner- rutiner-træthed- lært at være med det.
At være mere nysgerrig og positiv overfor sig selv og mindre dømmende.
Lært hvad tanker og følelser gør ved en ? Og at tanker er stærkere end ord.
For mig er det vigtigt, at tænke og arbejde med mindfulness dagligt, at få det så meget ind i hverdagen som muligt.
Kate er et meget positivt, varmt og venligt menneske, som formidler mindfulness på en meget professionel og dygtig måde, samtidig med at hun tager hensyn til hver enkelt i gruppen.
Kate er meget lydhør overfor gruppen, og starter altid med en runde om, hvordan vi har det.
Kate deltager i kurser, uddannelser, så hun altid er opdateret på sit område til gavn for os.
Jeg kan kun give Kate min bedste anbefalinger, hendes dygtighed og menneskekundskab kan hjælpe mange mennesker fremover.

Ettie Andersen - Mindfulness, Pensionist
Sten i balance
Jeg har nydt godt af Kates store viden omkring stress og angst efter en hjerteoperation 2011.

Jeg traf Kate på hjerteforeningen i Odense hvor hun var tilknyttet og er foresat med at få hjælp i forskellige situationer når tankerne stikker helt af. Kate har hjulpet mig til en bedre hverdag med mindfulness tanker hvor mange af de øvelser jeg har fået af Kate bliver brugt ofte.

Jeg kommer stadig hos Kate for at holde fast i det mindfulness og for at få hjælp når angsten bliver for meget.

Jeg har også prøvet Hypnoterapi som var meget afslappende og givende. Det kunne jeg sagtens finde på at gøre igen hvis det bliver nødvendigt.
Jeg kan varmt anbefale Kate til alle som har brug for hjælp til angst eller blive mere mindfulness – hun er den sødeste og bedste coach man kan forestille sig

Erik Reinholt - Stress / Angst, StoneCon
Sten i balance
Efter min skulder havde været revet af led, havde jeg i mange måneder voldsomme smerter i ro og bevægelse,
og måtte som følge deraf tage meget smertestillende. På en skala fra 1-10, lå mine smerter fra 6-10.
En scanning viste, at jeg havde revet en sene af skulderen, derfor kunnej eg ikke løfte min arm.

Jeg startede et smertebehandlingsforløb hos Kate, som jeg kendte fra hendes Mindfulnesskursus.
Efter første smertebehandling trappede smerterne ned og jeg startede nedtrapning af smertestillende.
Efter sidste smertebehandling er jeg stort set smertefri og har fuld mobilitet i min skulder.
Har jeg en sjælden gang smerter i skulderen, bruger jeg et hypnosebillede til at mindske/ fjerne smerten med.

Dorte Bahl - Smerte klient, Pensionist
Sten i balance
Jeg måtte d.15/5-17 ( den dato glemmer jeg aldrig) gå hjem fra job, med så meget hjertebanken og uro i hele kroppen,
at jeg var bange for at jeg skulle hentes på en båre.

Efter 14 dage derhjemme, startede jeg op på halv tid. Følte jeg var klar, mine arbejdsopgaver var 100% tilrettelagt
og jeg havde fuld opbakning fra mit firma og mine kollegaer.

Dog følte jeg ikke, at stresssymptomerne forsvandt. Jeg kunne ikke leve med, at jeg ikke fik mit glade jeg, gode humør og min energi tilbage.
Jeg var i perioden i tæt kontakt med vores HR afdeling, og da jeg selv, på et møde, nævnte hypnose, blev jeg anbefalet Kate Garfalk.

Jeg har ikke et eneste sekund fortrudt.

Jeg fik 4 behandlinger. Alle 100% professionelt udført og for hver behandling, fik jeg det bare bedre og bedre.
Hvis jeg skal beskrive behandlingerne, vil jeg sige, at det er lidt som at komme til psykolog med hypnose som afsluttende behandling.
Kombinationen af det og de lydfiler, der følger med i forløbet, har virket SUPER godt på mig.

Det er nu ca. 6 uger siden min sidste behandling, jeg lytter stadig i ny og næ til lydfilerne, de giver simpelthen en ro i hele kroppen og ikke mindst for alle tankerne. Jeg kan på det kraftigste anbefale hypnose som behandlingsform og Kate er 100% professionel.

Birgitte Toftdal - Stressbehandling, GASA
Sten i balance

Jeg skulle til Bacheloreksamen som sygeplejerske. Og på trods af mange eksamener har jeg aldrig vænnet mig til det.
Fik anbefalet hypnose af en medstuderende, der tidligere havde haft god gavn af det mod eksamensangst.

Må sige, at jeg fik en fantastisk varm og behagelig velkomst og jeg følte mig med det samme i gode hænder.
Vi fik en lang snak inden vi gik i gang. Det var dejligt, at føle der var tid og ingen stress.

Efter 2.session dagen før eksamen, var jeg helt rolig og glad…tog mig selv i at gå og synge, Jeg gik til eksamen dagen efter med ro det var fantastisk.
Gik ind og gav den gas, kom ud med et flot 10-tal 🙂

Anja Petersen - Eksamensangst, Sygeplejestuderende